VÆLG EMNE:

Hotline
Fejl
NemID
Sikkerhed
Windows XP

Info & Hjælp

Hotline

INDEN du ringer til vores Hotline:
Sørg for at have minimum 10-20 minutter til rådighed - så vi har tid til at tale sammen om problemstillingen. 
Hav din computer tændt og forbundet til internettet. 
Hav dit NemID kort klar. 
Hav styr på hvilken browser du benytter (se nedenstående ikoner) 

Hvis lyskurven på portalbankssiden ikke har grønt lys er der en generel driftsfejl - vent til denne er grøn igen. 

Hotline: 
T: 44 70 26 27
Hvis vi er optaget, efterlad da en besked på vores telefonsvarer med navn, adresse, og hvad problemet drejer sig om. 

Hotline er åben inden for vores normale åbningstid. 

Browser:
På PC anbefales det for nemhedens skyld at holde sig til Internet Explorer, da de andre programmer kan kræve udviddet computerkendskab. 
Andre browsere kan være hurtigere eller have andre preferencer. 
Oplys ved henvendelse hvilken browser du benytter. 
! Det anbefales ikke, at benytte ældre versioner end Windows 7 - da tidligere udgaver ikke modtager sikkerhedsopdateringer (11-04-2017 er sidste opdatering til Windows Vista). Det anbefales at få skiftet Windows XP og Vista ud med et nyere styresystem - da der ikke kommer flere sikkerhedsopdateringer til hverken Windows XP eller Windows Vista. 

Styresystem
Der er i hovedtræk 2 typer systemer: 
- Mac
- PC

PC er der så forskellige styresystemer:
- Windows 10
- Windows 8.1 (8* understøttes ikke - opdater venligst til Windows 8.1 eller 10) 
- Windows 7
- Windows Vista (Anbefales ikke efter 11-04-2017)
- Windows XP (Understøttes ikke) 

Ved du ikke hvilken version af Windows du benytter, så gør følgende:

- Åben windows-/start knappen i venstre hjørne (Windows 8 - find knappen indstil i højre side). 
- Åben kontrolpanel. 
- Åben system - her kommer en beskrivelse af din PC. 

Disse systemer er understøttet af NemID

Browser på PC:

- Internet Explorer 11 eller nyere. 
- Mozilla Firefox - sidste nye version. 
- Google Chrome - sidste nye version (bemærk at java ikke understøttes mere). 

Browser på Mac (og Ubuntu*):

- Apple Safari - sidste nye version. 
- Mozilla Firefox - sidste nye version*. 
- Google Chrome - sidste nye version (bemærk at java ikke understøttes mere)

Styresystemer:
- Windows 10. 
- Windows 8.1
- Windows 7. 
- Mac OS 10.9 eller nyere. 
- (Ubuntu - seneste version + kun med Firefox). 

Se mere på NemID.


Fejl

NemID boksen er væk
Prøv at slette din browserdata. Kører du med f.eks. Windows XP, så skal du benytte en anden browser end Internet Explorer, da denne kun kan opgraderes til version 8 - og denne ikke er understøttet af NemID. Alternativt kan Google Chrome eller Mozilla Firefox installeres. 

NemID boksen er væk på min Mac
Prøv at rydde historikken i din browser. Virker dette ikke kan du prøve at nulstille din browser. Sørg for at tjekke, om der er en software opdatering til din Mac. 

Portalbank åbner ikke
Kommer Portalbank siden ikke frem, efter du har trykket på log på portalbank eller ePosteringer , er det muligvis fordi, at din maskine er sat op til at blokere alle pop-up vinduer. Se om du kan se det på siden nogen steder, eller hold ctrl- knappen nede, mens du trykker. 

Virker dette ikke, så slå evt. Google Searchbar fra, da denne også indeholder pop-up blokering. Denne vil være synlig i toppen af din Explorer, hvis den er installeret - denne følger ofte med gratis software.


NemID

Hvad er NemID
NemID er en digital nøgle og et digitalt legitimationsbevis, som du kan bruge, når du færdes på nettet. Du kan bruge NemID til Portalbank, til offentlig selvbetjening og til en lang række private tjenester som fx. pension, forsikring, e-Boks med mere. 

Hvem står bag NemID
NemID er udviklet af DanID i samarbejde med den danske banksektor og den danske stat. Den ansvarlige myndighed er Center for Digital Signatur i Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet. 

Hvad er et nøglekort
Nøglekortet er på størrelse med et Dankort, og er påtrykt en række engangskoder. Det er personligt, så kun den person, kortet er sendt til, kan bruge det. Koderne vil blive afvist af systemet, hvis de bliver kombineret med en anden persons brugernavn og adgangskode. Man kan således ikke låne sit kode-kort ud til en anden, heller ikke den nærmeste familie. 

Der er 148 nøglekoder på nøglekortet og du får automatisk tilsendt et nyt, når nøglerne på kortet er ved at være opbrugt. Man har desuden mulighed for selv at bestemme, hvornår systemet skal sende et nyt nøglekort, så man aldrig løber tør - heller ikke hvis man fx skal på en længere ferie. 

Se mere her.


Sikkerhed

Sikkerhed
Her finder du overordnede råd omkring sikkerhed på NemID, din computer og dine kort. 

NemID
Oplys aldrig dine data fra NemID til fremmede - hverken din personlige kode eller kode fra nøglekoret. Dette gælder både over telefon og email. 
Er dit kodekort væk, så få det spærret. 

Computeren
Sørg for at holde din computer opdateret. - Installer de nyeste opdateringer til din pc/mac. - Installer et (og kun et) virusprogram på din computer - og hold denne opdateret - og hav den gerne til at tjekke hele din computer med jævne mellemrum. - Slå ikke din firewall fra. 
For at holde din computer hurtig, så gem aldrig ting direkte på skrivebordet. 

Opmærksomhed
Vær opmærksom på, om der pludselig kommer et ekstra vindue, hvor du skal taste en kode fra kodekortet ind igen - efter du lige har indtastet den. Koden skal KUN indtastes én gang - indtil du bliver logget af systemet - oplever du andet, så kontakt Hotlinen. 

Betalingskort
Oplys ALDRIG dine kortoplysninger til nogen, hverken over email eller telefon. I perioder sendes der emails rundt som kaldes for phishing emails. Deres eneste formål er at lokke informationer ud af intetanende personer. Visa og MasterCard sender ikke mails ud for at opdatere profiler eller andre ting (det er 2 forskellige firmaer, der ikke sender materiale ud sammen). Kortoplysninger skal KUN anvendes i forbindelse med en nethandel, som du selv har taget initiativ til. 

Mystiske opkald
Man kan også opleve at modtage opkald. Disse påstår at der er en fejl på din computer. Der er ingen der overvåger netop din computer for driftsfejl i dit system - dette opkald er enten for at få oplysninger ud af dig eller for at få dig til at betale for en ydelse, som du ikke har brug for. Nogle vil bede dig om at installere et fjernadgangsprogram (de kan se din skærm og styre din mus). Afslut samtalen hurtigst muligt. 

Falske emails
Vær opmærksom på mails fra diverse afsendere, hvor teksten består af meget dårligt dansk, og der kan mangle tegn som æ, ø og å. Ofte vil du blive bedt om at logge ind eller opgive dine oplysninger på baggrund af forkert indtastet kode, mistanke om misbrug, manglende oplysninger og andre lignende begrundelser. 

Man har her forsøgt at udgive som:
- DBA (Den Blå Avis) 
- Diverse banker
- eBay
- Nets
- Paypal
- Skat
- Telia
- Visa og MasterCard i samme mail


Bemærk at ovenstående ikke henvender sig på denne måde til dig, for at få oplyst private oplysninger - hverken på mail eller pr. telefon. 

Er uheldet sket, og du har oplyst dine kortoplysninger - så er det vigtigt, at du får spærret dit kort med det samme. Se numre i quick-menuen i øverste højre side.


Windows XP

Denne sektion er henvendt til brugere, der benytter sig af styresystemet Windows XP. 

8. april 2014 udsendte Microsoft den sidste sikkerhedsopdatering til Windows XP. Det betyder, at der ikke kommer nye opdateringer, som lukker eventuelle sikkerhedshuller og sårbarheder i Windows XP. 

Som Windows XP bruger løber du dermed en større risiko for, at din computer kan blive inficeret. 

Adgangen til NemID - og dermed Portalbank, bliver på nuværende tidspunkt ikke spærret af Nets/NemID. Det anbefales dog, at styresystemet bliver opgraderet til f.eks. Windows 7 eller 8.1. (Bemærk at de nyere styresystemer kan kræve en kraftigere (nyere) PC - og det kan derfor måske være relevant at anskaffe sig en ny computer). 

Husk altid at have installeret antivirus på din computer. Hold altid dine programmer og styresystemer opdateret med de sidste opdateringer. 

Du kan stadig benytte dig af vores app's til din telefon/tablet, selvom du har en computer med Windows XP.