INDLÅN

Indlån

Indskydergaranti – dækningsregler fra 1. juni 2015
Garantiformuen dækker indestående beløb på en konto i pengeinstitutter i tilfælde af dettes konkurs med op til et beløb, der svarer til EUR 100.000, dvs. ca. 750.000 kr. 

Har du lån i samme pengeinstitut, og som er forfaldent til betaling, bliver det beløb du skylder trukket fra dine indlån, før du får dækning fra Garantiformuen. 

Pensionskonti er dækket ubegrænset. 

Indskud der har et socialt formål i henhold til lov, f.eks. arbejdsskadeerstatning eller personskadeerstatning eller erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond m.fl. er beskyttet op til EUR 150.000, dvs. ca. 1 mio. kr. i maksimalt 6 måneder fra de blev sat ind på kontoen. 

Indskud som følge af skader forvoldt ved kriminalitet eller fejlagtig domfældelse er også beskyttet op til EUR 150.000, dvs. 1 mio. kr. i maksimalt 6 måneder fra de blev sat ind på kontoen. 

Indskud som følge af transaktioner med fast ejendom, der hovedsageligt har været brugt til eller hovedsageligt skal bruges til andre formål end erhvervsmæssige, dækkes op til et beløb, der svarer til EUR 10 mio. kr., i op til 12 måneder fra beløbet indsættes på kontoen. 

Hvem er dækket?
Garantiformuen dækker både privat- og erhvervskunder. 

Hvis der er flere kontohavere til en konto, betragtes det som flere indskydere. Indeståendet på kontoen deles mellem kontohaverne og indgår i opgørelsen af det beløb, hver enkelt person kan få dækket af Garantiformuen. 

Værdipapirer
Værdipapirer i eget depot, f.eks. i Værdipapircentralen, vil blive udleveret uafhængigt af pengeinstituttets konkurs. Såfremt pengeinstituttet ikke kan udlevere værdipapirerne dækker Garantiformuen med op til EUR 20.000 pr. investor. 

Hvad dækkes ikke?
Garantiformuen dækker ikke garantitilsagn, checks, værdipapirer, herunder aktier, kapitalbeviser, garantbeviser og obligationer, der er udstedt af pengeinstituttet selv. 

Indskud på særlige indlån der er foretaget inden 1. juni 2015
Indskud på særlige indlån er dækket ubegrænset også efter 31. maj 2015, men kun det beløb som står på kontoen pr. den 31. maj 2015. Det gælder ikke pensionskonto. Også indskud, der foretages på pensionskonti efter den 31. maj 2015, er dækket ubegrænset. 

Du skal derfor være opmærksom på, at hvis du f.eks. har oprettet en børneopsparing, vil kun det der står på kontoen den 31. maj 2015 fortsat være dækket fuldt ud. Indskud på kontoen efter 31. maj 2015 er dækket som almindeligt indskud. 

Særlige indlån er f.eks. børneopsparingskonti, etableringskonti, skifteretskonti, uddannelsesopsparing og boligopsparing. 

Betroede midler, der står på advokaters klientkonti pr. den 31. maj 2015, er dækket fuldt ud indtil det tidspunkt, hvor de betroede midler udbetales eller overføres. 

Hvordan skal du forholde dig, hvis der skal ske udbetaling fra Garantiformuen?
Umiddelbart efter pengeinstituttets konkurs vil du modtage en generel orientering om konkursen, og du vil hurtigst muligt modtage en oversigt over dit samlede mellemværende med pengeinstituttet og en vejledning om, hvad du skal gøre. 

Mere information
Du kan læse mere om Garantiformuens dækningsregler på www.gii.dk og www.finanstilsynet.dk

Lønkonto

Her kører din daglige økonomi. 
Din løn, SU og andre ting går ind her - og denne konto vil oftest være den primære og daglige konto og fungere som din NemKonto. Det er muligt at få tilknyttet forskellige typer kort til kontoen, og du kan frit hæve og sætte ind på kontoen.

Opsparingskonto

En opsparing handler om at spare op - få dine penge til at vokse til noget du ønsker dig, eller for at sikre dig selv økonomisk, hvis der sker noget uforudset økonomisk. 
En opsparingskonto sikrer dig et bedre økonomisk overblik, da pengene er holdt helt uden for dit faste forbrug.

BUDGET

En budgetkonto er en konto dedikeret til alle faste udgifter. 

Kontoens eneste formål er at betale alle faste regninger. En af grundene til, at det er en god ide, er, at opkrævninger kan komme med forskelligt interval f.eks. hver måned, hvert kvartal, hvert halvår eller årligt. 

Det er ikke rart at få en regning på 12 måneders forsikring af bil, hus og ulykke på én gang, hvis ikke der er dækning på kontoen. 

Fordele ved en budgetkonto
Ud over at man med et fast beløb hver måned betaler sine regninger, så er det også meget lettere at holde forbrug og faste udgifter adskilt. Man kan meget hurtigt danne sig et overblik over de faste udgifter og ikke mindst forbruget på lønkontoen. 

Det betyder, at man ikke ender med nogle enkelte måneder, hvor man ikke har mange penge til rådighed. 

Hvad skal du holde øje med

Hvis der falder nogle udgiftsposter fra eller kommer nogle nye til, så skal du sørge for at rette beløbet, der overføres til budgetkontoen, så beløbet passer med de løbende udgifter. 

Det er også en god ide at gå sine udgiftsposter igennem f.eks. en gang om året - derved opdager du, hvis nogen ting er blevet dyrere eller billigere. 

"Opsparing" til nye udgifter
Får du en ny regning, bør du betale den over din lønkonto - for der er reelt ikke "sparet op" endnu på budgetkontoen til at dække denne udgift. Det er der reelt først, når du har sparet op til den i et år. Perioden kan være kortere hvis betalingerne falder hyppigere end årligt. 

Opsparing
Det kan være fornuftigt at sætte lidt flere penge af til udgifterne, end det man har regnet sig frem til, eksempelvis hvis man får en efterregulering af varme, eller man har brugt lidt mere strøm. Men ønsker du at spare op, så anbefaler vi, at du benytter en opsparingskonto til det. 

Sparer du op på en budgetkonto til forbrug, så skal du hver gang, du ønsker at flytte penge fra den, ind og gennemgå hele dit budget for at se hvor meget, der reelt kan undværes. Alt det arbejde slipper du for ved at spare op på en opsparingskonto, og du har et rigtig hurtigt overblik over din økonomi.

MILLIONÆRKONTO

Millionærkonto er en helt anderledes og spændende opsparingsform. For samtidig med, at du sparer op, er du med i lodtrækningen om mange pengepræmier - hver måned! 

100 kr. skal der til for at oprette en Millionærkonto og få et lod i månedens trækning allerede i næste måned. Du får ét lod for hver 100 kr., der indestår på Millionærkontoen. Så jo flere penge der står på kontoen, jo større chance har du. 

Allerede dagen efter lodtrækningen - der foregår den 9. bankdag i måneden - kan du indtaste dit reg.nr. og kontonummer og se, om du har vundet. Alle vindere får også besked pr. brev. 

Hvis du vinder, bliver præmien automatisk sat ind på din Millionærkonto. Du kan frit hæve præmien i udbetalingsmåneden, mens din opsparing kan hæves med 3 måneders varsel (eller med kortere varsel mod betaling af dekort). 

Se mere på Millionaerkonto.dk.

BØRNEOPSPARING

En børneopsparing kan være en stor hjælp på vejen gennem livet. Det kan f.eks. være rart at have en sum fra en børneopsparing i forbindelse med at skulle flytte hjemmefra, tage et kørekort eller komme ud på en større rejse inden der skal studeres videre. 

Fakta
- En børneopsparing er en konto, hvor du som forældre, bedsteforældre eller lignende kan indsætte op til 3.000 kr. om året. 
- Der kan maksimalt indsættes 36.000 kr. over hele perioden. 
- Hvert barn må kun have én børneopsparing. 
- Kontoen skal oprettes, inden barnet fylder 14 år. 
- Kontoen skal være bundet i mindst 7 år. 
- Pengene kan tidligst udbetales, når barnet fylder 14 år. 
- En aftalt bindingsperiode kan forlænges, f.eks. fra 14 til 21 år. 
- Renterne af det indsatte beløb er skattefrie. 

Jo tidligere en børneopsparing startes op, jo flere renter vil barnet nå at få gennem årenes løb. Det samme gælder jo nærmere det årlige beløb er på 3.000 kr. 

Det er muligt at investere børneopsparingen i obligationer, aktier eller garantbeviser - men her skal man selvfølgelig have risikoen for øje - aktier kan nå at tabe væsentligt i værdi inden udbetalingstidspunktet. Det anbefales også at have et større beløb at investere for p.g.a. handelsomkostninger.

Foreningskonto

Har du en mindre forening, som en kortklub eller lignende, så har vi også en foreningskonto til dig, så du kan holde foreningen og din private økonomi adskilt.

Etableringskonto

En etableringskonto gør det nemmere at spare op til at starte egen virksomhed, fordi indskuddene er fradragsberettigede som ligningsmæssige fradrag. 

Du kan oprette kontoen som lønmodtager frem til udgangen af det år, du fylder 65 år. 

Du kan sætte op til 60 % af din nettoindtægt ind på kontoen - dog kan du altid sætte 250.000 kr. ind. Det er et krav, at du indskyder mindst 5.000 kr. årligt for at bruge ordningen. 

Du kan bruge indskuddene til at:
- Købe afskrivningsberettigede aktiver, fx bygninger og maskiner
- Betale løn og husleje
- Betale udgifter til advokat og revisor i forbindelse med etableringen
- Betale udgifter til markedsundersøgelser samt forsøg og forskning mv. 
- Købe aktier og anparter for at etablere virksomhed i selskabsform. 

Kontakt gerne din rådgiver i sparekassen, hvis du ønsker at høre mere om ordningen.

Iværksætterkonto

Ligesom det er tilfældet med en etableringskonto gør en iværksætterkonto det nemmere at spare op til at starte egen virksomhed. Der gives fuldt fradrag i den personlige indkomst for indskud på en iværksætterkonto. 

Du kan oprette kontoen som lønmodtager frem til udgangen af det år, du fylder 65 år. 

Du kan sætte op til 60 % af din nettoindtægt ind på kontoen - dog kan du altid sætte 250.000 kr. ind. Det er et krav, at du indskyder mindst 5.000 kr. årligt for at bruge ordningen. 

Du kan bruge indskuddene til at:
- Købe afskrivningsberettigede aktiver, fx bygninger og maskiner
- Betale løn og husleje
- Betale udgifter til advokat og revisor i forbindelse med etableringen
- Betale udgifter til markedsundersøgelser samt forsøg og forskning mv. 
- Købe aktier og anparter for at etablere virksomhed i selskabsform. 

Kontakt gerne din rådgiver i sparekassen, hvis du ønsker at høre mere om ordningen.

Garantkapital

Fanø Sparekasse støtter lokalsamfundet - som garant er du derved med til at fremme den lokale udvikling. 

Forrentningen af garantkapital for det forgående kalenderår fastsættes endeligt af repræsentantskabet på det ordinære møde. 

Garantkapital udstedes i beløb på 1.000 kr. - og kan frit overdrages. Der kan max tegnes for 200.000 kr. garantkapital. Myndige garanter har 1 stemme pr. 1.000 kr. garankapital - maks 20 stemmer. Både private- og erhvervskunder kan tegne garantkapital. Der kan tegnes i frie midler, pensionsopsparing og børneopsparing. Se mere om at være garant.

Fanøkonto

Fanøkontoen er en konto med en favorabel rente. 

- Kontoen kræver tegning af garantkapital i forholdet 1:10. 
- Der kan frit hæves fra kontoen
- Der kan indsættes 2 gange om året - marts og september, til maks forhold 1:10 som ovenstående. 
- Fanøkontoen kan oprettes af både private og erhverv. 

Opgøres garantkontoen overføres indestående på Fanøkontoen til en normal opsparingskonto.