Bolig

Din forberedelse

Inden vi kan regne på købet af en ejendom for dig, skal du forberede dig lidt. 

Du skal gøre dig nogle tanker om, hvad du forventer dig af huset - og hvad der er vigtigt for dig ved et hus, for at huset også kan blive til et hjem. Endnu vigtigere er faktisk at gøre dig nogle tanker omkring dine ønsker og drømme ud over boligen. 

- Har jeg planer om uddannelse? 
- Vil jeg gerne have råd til rejser - og rejser jeg meget? 
- Er der planer om børn? 
- Skal der være plads til 1 eller 2 biler i økonomien? 
- Hvor stort et rådighedsbeløb har jeg som minimum behov for? 

Baggrunden for en beregning

Vores primære baggrund for at kunne lave en boligberegning til dig er, at vi kender dine nuværende oplysninger. Vi skal vide, hvad du tjener, hvad du betaler af på, hvad du har af forsikringer og pensioner, og vi skal kende dit budget. Alle disse faktorer spiller ind i en boligberegning og gør, at vi kan rådgive dig bedst muligt. 

Det er et spørgsmål om indtægter, udgifter, fradrag og sikring af dig selv, der kommer i spil. 

Derfor er det vigtigt, at du finder følgende papirer til os: 

- De tre sidste lønsedler
- Års-/forskudsopgørelse
- Engagementsoversigt
- Forsikringspolicer
- Pensionsaftaler (Fuld rapport fra www.pensionsinfo.dk) 
- Budgetoversigt


Køb af ejendom

Køb af bolig er en af de største beslutninger, man kan tage. 

Derfor er det en god ide at få din rådgiver med på banen så hurtigt som muligt. Du ved selv, hvilke krav du har til din bolig - vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan få råd til. Dette gør du ved at få os til at lave et boligkøberbevis til dig. 

På den måde kan du målrette din eftersøgning af dit nye hjem. 

Førstegangskøber
Som ny på boligmarkedet er det en god ide at gøre sig nogle særlige tanker om, hvad der er behov for. Har du haft en bolig i forvejen - så ved du, hvad der virkede og modsat også, hvorfor du er på jagt efter en ny bolig nu. 

Som førstegangskøber skal du til at gøre dig nogle tanker omkring nogle ting, som du nok ikke har tænkt så meget over tidligere. Skriv gerne en liste over de ting, som du forventer dig af din nye bolig. 

Det kunne f.eks. være: 
- Beliggenhed
- Plan (bolig med kælder/loft eller 1-plans) 
- Villa, rækkehus eller lejlighed
- Hvor rummelig skal den være
- Er der evt. plads til familieforøgelse eller kan der blive det
- Ejendom med eller uden have til
- Vender haven så der er mest muligt lys
- Vil du selv sætte i stand eller have noget, der er lige til at flytte i
- Tag ud og få fornemmelsen af huset - billeder i en salgsopstilling kan snyde. 

Et godt råd er at medbringe en eller flere håndværkere, når du er faldet for drømmehuset. En tømrer, murer, elektriker etc. har forudsætningerne for at gennemgå husets kvalitet og påpege evt. forhold, der bør udbedres. 

Derudover er det en god idé at tjekke priser på lignende ejendomme - er prisen rimelig? Salgsopstilling
Salgsopstillingen beskriver ejendommens økonomi. Der står hvad ejendommen ville koste, hvis du har pengene selv, og hvad den vil koste, hvis du skal låne pengene til købet. Den viser hvad du med en standardfinansiering skal betale hver måned før og efter skat. Ejerens forbrugsudgifter på vand, varme, el og lignende fremgår også. 

Ud over dette fremgår det også, hvad der følger med af omkostninger ved en ejendomshandel. 

Brug rådgiveren inden du skriver under
Inden der skrives under, så få os og en advokat til at rådgive dig omkring forløbet og købsaftalen. Med en salgsopstilling kan vi regne nøjagtigt på, hvad et kommende køb af den pågældende ejendom vil betyder for dig - og du ved at tingene kan hænge sammen.


Boligkøberbevis

Boligkøberbeviset dokumenterer dine økonomiske muligheder - hvilken prisklasse du kan kigge efter. 

Boligkøberbeviset er en omvendt boligberegning - her kender du ikke husets pris og forbrug endnu. 

Beregningen tager udgagnspunkt i dit budget og dit nødvendige rådighedsbeløb. De penge, der er til overs ud over dette, bliver beregnet om til, hvor meget du har råd til at betale af hver måned - hvilket ender ud i den pris, du kan købe for. 

Sagt simpelt - ud fra din økonomi kan vi regne os frem til, hvor dyrt et hus du kan være på udkig efter. 

Bemærk, at der kan der være forskel fra hus til hus på f.eks. energiklassen - er huset dårligere isoleret og bruger mere varme, vil der være færre penge i husholdningen til at afbetale på et lån end et hus i en bedre energiklasse. Derfor er det altid en god ide at have os med på banen.


Om- & Tilbygning

Går du med en drøm om at renovere badeværelset, forny køkkenet eller er der behov for at bygge til - så kom ned og få råd og vejledning af din rådgiver med finansiering af dit projekt.


Oplysning om Fanø Sparekasse som boligkreditformidler

Fanø Sparekasse (CVR-nr. 32 28 50 15), Tinghustorvet 51, 6720 Fanø, har tilladelse som pengeinstitut [FT-nr. 9684].

Fanø Sparekasse er undergivet tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, tlf. nr. 33 55 82 82, www.finanstilsynet.dk.

Fanø Sparekasse samarbejder med Totalkredit A/S og DLR Kredit A/S. I forbindelse med samarbejdet modtager Fanø Sparekasse en løbende provision.

Fanø Sparekasse yder ikke rådgivningstjenester, dvs. rådgivning som er uafhængig af ydelsen af boligkreditaftalen og de aktiviteter, som ydes af Fanø Sparekasse. 

Hvis du som kunde ønsker at klage over Fanø Sparekasse, skal du i første omgang kontakte din rådgiver i sparekassen.

Hvis du herefter fortsat er uenig i sparekassens behandling af din henvendelse eller resultatet heraf, kan du kontakte Henning Balle (hb@fanoespk.dk / tlf. 76 66 08 01), der er klageansvarlig i sparekassen. 

Fører henvendelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan du vælge at indbringe din klage for Pengeinstitutankenævnet, Amaliegade 8 B, 2. sal, 1256 København K, tlf. 35 43 63 33, www.fanke.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af klage over en ydelse købt online. Klage indgives på http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal sparekassens e-mail adresse fanoespk@fanoespk.dk angives. 

Klager vedrørende sparekassens overholdelse af den finansielle lovgivning kan indbringes for Finanstilsynet. 

Klager over sparekassens behandling af personoplysninger kan indbringes for Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K, tlf. 33 19 32 00, www.datatilsynet.dk.


Realkredit - Totalkredit

Fanø Sparekasse formidler realkreditlån gennem Totalkredit. Totalkredit blev skabt i 1990 i et unikt samarbejde mellem 48 regionale og lokale pengeinstitutter. Pengeinstitutterne gik sammen for at sikre deres kunder adgang til realkreditlån hos den lokale rådgiver, man kommer hos og er tryg ved til daglig. 

Du kan låne op til 80 % af din boligs værdi - uanset hvilken pakke du vælger. 

Se mere om realkredit på Totalkredits hjemmeside og læs mere om lånetyperne. Du kan altid tage fat i din rådgiver i Fanø Sparekasse. På den måde får du altid den bedste rådgivning om din boligøkonomi. 

Risikoklassificering af lån
Læs mere her.


Andelsbolig

En andelsbolig er en lejlighed eller et rækkehus, hvor du køber brugsretten til en bolig i andelsboligforeningens ejendom. 

Du ejer ikke en andelsbolig, i modsætning til hvis du køber en ejerlejlighed eller et parcelhus, og det betyder, at andelsforeningen har optaget et lån i de samlede ejendomme. Det betyder, at du betaler en fast husleje til afbetaling af det fælles lån og de fælles udgifter. 

Har du ikke pengene til udbetaling af andelsbeviset, så kan du optage et andelsboliglån hos os. 

Det er vigtigt, at der bliver kigget på regnskabet fra foreningen, for at se om der kan være ting, der kan forhøje dine fællesudgifter. Det kan være hvis lånet, som er optaget i foreningen, er variabelt eller afdragsfrit. 

Fordele
- Ingen ejendomsværdiskat. 
- Fællesarealer deles med andre andelshavere. 

Ulemper
- Beslutninger vedrørende andelsforeningens drift og økonomi tages sammen med de resterende andelshavere. 
- Ingen fradragsret på andelsboligforeningens lån. 
- Der er faste regler for værdiansættelse af andelsbeviset ved salg.


Husk selvangivelsen

Husk at indberette renteudgifter på din forskudsopgørelse for at få dit fradrag fra starten af for både realkredit- og banklån. 

Husk også at tilpasse dette beløb, hvis du konverterer eller indfrier dit lån.


Bolig app

Med Totalkredits nye Bolig App kan du som noget helt unikt hente salgsprisen på en bolig, der hvor du står. Prisen bliver beregnet ved at hente priserne fra de seneste fem solgte boliger, der ligger i nærheden af, hvor du står netop nu. 

Du får et overblik med det samme og et godt udgangspunkt til at forhandle pris på en eventuelt kommende bolig. 

Find Totalkredits Bolig App her.